Hvad betyder julen for dig?
"Julen betyder rigtig meget for mig. Jeg er et traditionsmenneske, så jeg har altid haft et meget, meget tæt forhold til julen."
Hvordan skal du fejre jul i år?
"I år går jeg den mindste juleaften i møde, som jeg nogensinde har oplevet."
"Min forlovede og jeg holder ikke jul sammen endnu, for det har vi besluttet, at vi venter med, til vi har fået børn. Min lillebror er i udlandet, så det bliver kun mine forældre og mig. Men det bliver enormt hyggeligt, og jeg skal stå for at lave sovsen ogrisalamanden."
Altingets julekalender
Altinget taler hver dag frem mod jul med en politiker eller en anden offentlig person om alt fra juletraditioner til de største glæder og fejl i 2024 og ikke mindst forventningerne til året, der kommer.
Du finder hele julekalenderen her.
Hvad er det mest overvurderede ved julen?
"Gaverne mister deres betydning, når der ikke længere er små børn i familien. Vi venter på, at min generation begynder at producere. Og når der ingen børn er, bliver gaverne det mest overvurderede. I dag bruger jeg mest gaverne til at støtte lokale butikker."
Hvilken politisk modstander ville du helst invitere med til dit partis julefrokost?
"Så ville jeg nok lave et helt julebord med Mai Villadsen (EL), Alex Vanopslagh (LA) og Kim Edberg Andersen (DD)."
"Mai fordi hun er en enormt behagelig kollega, Alex fordi jeg personligt har det rigtig godt med ham, og Kim fordi han er fræk som en slagterhund."
Hvad er den bedste bog, du har læst i år, som du kan anbefale til læsernes juleferie?
"Jeg vil nævne to. Den første er 'Grand Hotel Europa' af Ilja Leonard Pfeijffer, det er en fremragende bog om Europas kulturelle udfordringer. Samt 'Livskraft' afSørine Gotfredsen, som jeg synes er en enorm begavet måde at formidle Grundtvig på."
Udlændingeområdet er et område, som mange har fokus på. Hvordan var det at blive kastet ud i det som ordfører efter kun et enkelt år i folketinget?
"Det viste sig at være en større mundfuld, end jeg havde forventet. Det gik hurtigt op for mig, at dette område er fyldt med så mange følelser, at man på begge sider fokuserer mere på, hvad man tror, der bliver sagt. Men jeg er tilfreds med min indsats, selvom det har været hårdt, har jeg lært rigtig meget af det sidste år."
"Det er et minefelt, men også noget af det absolut vigtigste for Danmarks fremtid."
I foråret talte du om tre erkendelser, du havde gjort dig i udlændingedebatten, og især den tredje erkendelse om herskerattituder blandt visse indvandrere skabte en stor debat. Hvordan oplevede du hele den sag?
"Jeg oplevede den i flere forskellige runder. Den første runde var klart den mest voldsomme. Her løb diskussionen ud af kontrol, og det var en hård periode. Der var enormt meget larm og støj, og debatten var meget lidt konstruktiv."
Men jeg har også lært, at indignation hurtigt kan blive forvekslet med aggressivitet. Og hvis der er noget, udlændingeområdet ikke har brug for, er det mere vrede ogaggressivitet.
Frederik Vad
"Men i den anden og tredje runde hen over sommeren har vi fået fagpersoner, meningsmålinger, analyser og et langt stærkere grundlag at stå på i diskussionen om værdier."
"Selvom det var en enormt hård debat, der blev for voldsom, synes jeg, at vi fik flere positive end negative ting ud af diskussionen."
Nu er debatten kølnet lidt af. Er der noget, du ville ønske, at du havde gjort anderledes?
"Jeg fortryder ikke det, jeg har sagt, men jeg synes, at mine politiske modstandere har manipuleret mine ord fra tid til anden."
"Men jeg har også lært, at indignation hurtigtforveksles med aggressivitet. Og hvis der er noget, som udlændingeområdet ikke har brug for, er det mere vrede ogaggressivitet."
Mattias Tesfaye har tidligere sagt, atdet kan være "farligt at være udlændingeminister for længe", og at "det ødelægger dig menneskeligt". Gælder det samme som udlændingeordfører?
"Det tror jeg helt klart. Men jeg er overhovedet ikke træt af at have det her område, og jeg er stolt af at varetage den her post på vegne af det socialdemokratiske kollektiv, fordi jeg ved, hvor stor betydning det har for Danmarks fremtid."
"Men det rummer helt klart nogle mørke kræfter, som kan forstærke mørket i dig selv, hvis du ikke kan tøjle det. Jeg synes selv, jeg har fundet en måde at tøjle det på, så mørket ikke får overtaget i mig. Men det er en daglig kamp."
Nogle iagttagere har længe set dig som en del af partiets fremtidige top. Hvad tænker du selv om det?
"Hvis man bruger for meget tid på at tænke på det, bliver man skør i bolden."
"Os unge i politik skal passe på, at vores eget selvbillede ikke bliver forvrænget, fordi vi er blevet politikere i en digital tidsalder. Vi tager hele tiden billeder af os selv og kigger på os selv, hvilket gør, at vi bliver nødt til at tvinge os selv væk fra tanker om fremtiden. Og det prøver jeg virkelig på."
Hvad er du mest stolt af?
"Personligt er jeg mest stolt over, at jeg friede til min kæreste, og at jeg holdt en stor 30-års fødselsdag. Jeg er normalt ikke en, der holder store begivenheder for at fejre mig selv, så det var en grænseoverskridende oplevelse."
Os unge i politik skal passe på vores eget selvbillede ikke bliver forvrænget, fordi vi er blevet politikere i en digital tidsalder.
Frederik Vad
Er der noget, du fortryder?
"Jeg fortryder, at jeg for sent blev klar over, at en meget stærk socialindignation kan forveksles med aggressivitet og vrede. Det ville jeg gerne have været bevist om tidligere. Jeg tror, det ville have skånet mig for mange hade-mails."
Hvad glæder du dig særligt til i 2025?
"At jeg skal giftes."
Har du et nytårsforsæt?
"Det er de sædvanlige nytårsforsætter. Læse flere bøger, være mindre på min telefon, løbe flere ture og blive bedre til at glemme mig selv."